Share this job
Apply now »

 

 

Systematic - IT Solutions for critical decision making in demanding situationsSystematic - IT Solutions for critical decision making in demanding situations

Arkitekt med interesse for container- og Cloud Native teknologier i København

 

København, Danmark.

 

Motiveres du af at arbejde med system- og applikationsarkitektur til container-baserede platforme og af at kunne dygtiggøre dig indenfor Cloud Native teknologier? Og trives du med at have mulighed for variation i dit arbejde, både i form af forskellige typer af opgaver, men også i form af forskellige kunder samt brancher? Så grib muligheden for at blive arkitekt hos Systematic.

 

Faglig stærk teamspiller til at hjælpe kunder – bl.a. med container- og Cloud Native-teknologier

 

Systematic oplever øget interesse for Cloud Native, herunder vores container-baserede platform Synergy, og vi søger derfor arkitekter med interesse for cloud native-teknologier til vores kontor i København. Du vil både rådgive om, og implementere, arkitektur, hjælpe vores private og offentlige kunder med at implementere Systematics strategiske container-baserede platform Synergy i deres IT-landskab og være med til at videreudvikle platformen.

 

Systematic Synergy-platformen

 

Systematic Synergy er en container-baseret og åben applikationsplatform, der udvikles og supporteres af Systematic. Synergy er sammensat af løst koblede og ledende open source-komponenter fra Cloud Native Computing Foundation. Synergy varetager indfrielsen af en lang række non-funktionelle krav, således at it-projekterne kan fokusere på at levere de forretningsvendte applikationer. Platformen varetager bl.a. integrationer til andre systemer, overvågning af services i produktion, sporing ved problemer, påkrævet logning, identifikation af brugere og styring af sikkerhedsprivilegier og -sammenhænge i applikationen.

 

Vi søger dig der er nysgerrig på kundens it og ambitioner, samt på ny teknologi

 

Alt efter den konkrete opgave vil du være involveret i at:

  • Udarbejde arkitektur i tæt samarbejde med og hos vores kunder på deres adresse
  • Løse opgaver for både eksterne kunder og interne projekter
  • Støtte og rådgive kundernes udviklingsprojekter i udnyttelsen af Synergy og Cloud Native med fokus på arkitektur og teknologivalg
  • Videreudvikle Synergy platformen, sammen med platformens produkt-team
  • Fungere som sparringspartner omkring cloud native teknologier for dine kollegaer

 

Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad eller minimum en bachelorgrad som datalog, ingeniør eller lignende og at du har +2 års erfaring som arkitekt. Du besidder stærke kommunikative egenskaber, er ansvarsfuld og en god teamspiller. Du besidder en naturlig nysgerrighed og har en passion for arkitektur og softwareudviklingen – ikke mindst cloud native teknologier.

 

De områder vi forestiller os du har erfaring med, og interesse for, er:

 

  • System- og applikationsarkitektur
  • Microservicearkitektur
  • Kubernetes og containere
  • Anvendelse af cloud arkitektur (f.eks. design af arkitektur til udnyttelse af AWS, Azure eller Google Cloud)

 

Hvis du også har erfaringer med nedenstående, vil det være en fordel, men ikke et krav:

 

  • TOGAF
  • ArchiMate
  • Diverse cloud native projekter

 

Minimumkvalifikationer

 

  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk og trives i et internationalt miljø, hvor begge sprog bruges dagligt.
  • Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på https://systematic.com/en-gb/careers/security-clearance/

 

Arbejdssted: København

 

Arbejdsstedet er i København og hos vores kunder i hovedstadsregionen, og du vil derudover indgå i et faglig stærkt fællesskab på tværs af hele Systematic – i 2021 udpeget af Version2 IT Company Rank som en af de 10 mest attraktive arbejdspladser. Vi favner bredt i typen af projekter og opgaver, idet vi har in-house projektteams, indgår i distribuerede projekter med kollegaer på øvrige lokationer samt løser konsulentopgaver on-site hos vores kunder.

Vi er passionerede i alt, hvad vi gør – om det drejer sig om at levere værdiskabende løsninger til vores kunder eller vinde i bordfodbold til fredagsbaren mod kollegaerne.

 

Vi tilbyder dig udviklingsmuligheder i verdensklasse

 

Du får 50 kompetente kolleger i København og over 1.000 kollegaer i Systematic, hvor vi gør meget for at bevare et solidt fællesskab. Samtidig bliver du en del af et endnu større fællesskab på tværs af Systematic øvrige lokationer. Vi udfordrer hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier, så vi altid er på forkant med udviklingen. Din professionelle og personlige udvikling bliver prioriteret, hvor du får mulighed for at deltage i kurser, som styrker dig. På sigt vil du også have mulighed for at styrke din karriere i retning af fx lead developer, it-arkitekt eller måske projektleder. Du kan se frem til en spændende hverdag, hvor tæt samarbejde med kunder og kolleger er essentielt for, at vi sammen kan gøre en forskel og levere software i verdensklasse.

I Systematic har vi en passion for at gøre alting bedre og lave de stærkeste løsninger til vores kunder. Derfor er Systematic kendt for vores høje CMMI-niveau og de bedste aspekter af Lean, agile og ITIL.

 

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

 

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Mads Ritchie Vanggaard, Lead Business Consultant, Architect. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i København og hos vores kunder i hovedstadsregionen. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

 

Since we wrote our first line of code in 1985, privately owned Systematic A/S has grown to an international software house with more than 1.200 employees representing 27 different nationalities working at offices in 11 countries and with customers all over the world. Our goal is simple: To improve the world with exceptional software. We deliver software and system solutions for customers within the public sector, the health sector, the defence sector, the police, the financial sector and the service sector, and we have more than one million users worldwide. We work on a foundation of trust, where we have freedom and responsibility to make decisions in our daily lives. We are dedicated to making a difference, and dare to challenge technology, each other and ourselves. As a new employee at Systematic, you will be welcomed by helpful colleagues, and you can look forward to both a mentor scheme and all the support you need. Together, we can develop and fulfil your potential and make Systematic even better. 

Apply now »