Share this job
Apply now »

 

 

IT-arkitekt til kundevendt rolle i Systematic Consulting

 

Kunne du tænke dig at anvende dine kompetencer som IT-arkitekt gennem forskellige metoder, processer og setup, når du er med til at designe og implementere løsninger til og hos vores kunder? Og har du lyst til at anvende eller opbygge indsigt inden for IT-sikkerhed/cyber security? Få et job med tæt kundekontakt, hvor du får stor indflydelse på dine opgaver og bliver vores kunders betroede samarbejdspartner.

 

Du får tæt kundekontakt
Som IT-arkitekt bruger du typisk din dag ude hos vores kunder. Du arbejder oftest med én kunde ad gangen og typisk i perioder fra 3 måneder til et par år. Din opgave starter med, at du sætter dig ind i kundens ønsker i forhold til at bygge og optimere deres systemer. Med et godt overblik afdækker du, hvordan du og evt. teamet kan hjælpe. Efterfølgende klarlægger du, hvad der præcis skal laves, aftaler leverancerne med kunden og arbejder derefter inden for kundens teknologier, værktøjer, metoder, processer og setup, indtil implementeringen er færdig.

 

Typisk vil du arbejde tæt sammen med en kontaktperson hos kunden, og nogle gange vil du også have nogle af dine kolleger med, fx udviklere, projektledere, test managers og forretningskonsulenter. Andre gange arbejder du tæt sammen med kundens eget team og eksterne konsulenter. Lejlighedsvist kan det også være, at du er på egen hånd i forhold til fx analyseopgaver.

 

Imellem større opgaver onsite hos kunder vil du også få mulighed for at bidrage med at:

  • lave tilbudsarbejde eller arbejde på din egen kompetenceudbygning
  • lave kortere analyseopgaver af kunders arkitektur eller, hvis du har erfaring med det, cyber security
  • netværke med kontakterne hos kunden for på den måde at skabe øget kendskab til vores ydelser og løsninger
  • samle viden hos kunderne, som du deler med dine kolleger, så vi alle hele tiden bliver klogere
  • udbygge kompetencer gennem eksempelvis uddannelse og konferencer.

 

Vi holder os opdateret på de nyeste tendenser
Systematic er netop kåret som det mest populære konsulenthus i Danmark af IT Talent 2020, valgt af konsultenter! I Consulting får du 50 kompetente kolleger, som du kan sparre med om de seneste tendenser inden for IT. I Systematic har vi en passion for at gøre alting bedre og lave de stærkeste løsninger til vores kunder. Derfor arbejder vi med CMMI og de bedste aspekter af lean, Scrum/Agile og ITIL.

 

Vi udfordrer hinanden, vores arbejdsprocesser og vores teknologier, så vi altid er på forkant med udviklingen og kan levere software i verdensklasse. Det betyder også, at vi prioriterer din professionelle og personlige udvikling, og du får mulighed for at deltage i en lang række kurser, som styrker dig inden for dit fagområde.

 

I Consulting mødes vi jævnligt på vores base i København, så vi ses regelmæssigt og deler vores viden. Og du vil opleve, at vi har sociale arrangementer på adressen flere gange om måneden. Desuden står vi klar med en god onboarding-proces, så du lærer vores metoder, processer, sikkerhed mv. at kende.

 

Erfaring som IT-arkitekt i en kundevendt rolle

Du er uddannet inden for IT på kandidatniveau og har +3 års erfaring som IT-arkitekt, helst i en kundevendt rolle, og ellers har du interesse herfor. Det er vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og i teams, og at du har lysten til at være tæt på kunden, mens du arbejder i forskellige kulturer og miljøer samt med forskellige opgaver og metoder. Desuden forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med teknologier som Java, C#, og .NET – og måske har en TOGAF-certificering
  • har erfaring med enten BI, IT-sikkerhed, Cloud, Amazon, Azure - og gerne med mere end én af disse
  • meget gerne har indsigt i cyber security, men det er ikke et krav
  • taler og skriver flydende engelsk og dansk
  • er udadvendt, kan skabe gode, tillidsfulde relationer og forstår at engagere dig hos kunden
  • er en dygtig kommunikatør, som kan lave analyserapporter og præsentationer
  • trives i konsulentrollen og motiveres af at udbygge relationen til kunden og derigennem at tage initiativ til at bringe dig selv og dine kolleger i spil i nye opgaver.

 

Det er vigtigt at du kan flydende dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt. Ydermere, vil vi gerne modtage dit CV og ansøgning på dansk. 

 

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på https://systematic.com/en-gb/careers/security-clearance/

 

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte Mads Ritchie Vanggaard, Lead Business Consultant på tlf. +45 2544 2800. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i København. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Since we wrote our first line of code in 1985, privately owned Systematic A/S has grown to an international software house with more than 1000 colleagues with 27 different nationalities, spread across offices in 11 countries and with customers all over the world. Our goal is simple: To improve the world with exceptional software. We deliver software and system solutions for customers within the public sector, the health sector, the defence, the police, the financial sector and the service sector and there are more than 1.000.000 users’ worldwide. We work on a foundation of trust, where we have freedom and responsibility for making decisions in our everyday lives. We are dedicated to making a difference and dare to challenge technology, each other and ourselves. As a new employee at Systematic, helpful colleagues welcome you, and you can look forward to both a mentor arrangement and all the support you need. Together, we can develop and fulfil your potential and make Systematic even better. 

Apply now »