Del dette job

 

 

Systematic - IT Solutions for critical decision making in demanding situationsSystematic - IT Solutions for critical decision making in demanding situations

Master Data Manager

 

Aarhus, Danmark.

 

Brænder du for at udbrede datadrevne processer og beslutninger for at underbygge forretningen? Leder du efter muligheden for at sætte dit præg på udviklingen af Data Management-området i en international virksomhed? Så har vi jobbet til dig!

 

Om stillingen

 

Stillingen er knyttet til vores hovedkontor i Aarhus og er en del af Systematics forretningsområde Shared Functions. I jobbet som Master Data Manager bliver du en del af vores Reporting & Insights-team. Teamet består af 6 dygtige kolleger, som har flere års erfaring inden for business intelligence, data management og RPA fra forskellige brancher.

I Systematic er vi netop gået live med et nyt ERP-system (D365) samt første udgave af essentiel business intelligence til timerapportering og finansiel rapportering i Microsoft Power BI. Vi ønsker at træffe datadrevne beslutninger for at drive vores top- og bundlinje hen mod virksomhedens målsætninger. Herudover arbejder vi med de nyeste teknologier inden for Microsoft Azure og Power BI, og vi har et stærkt fokus på kompetenceudvikling parallelt med udviklingsarbejdet, da vores ambition er at bygge ovenpå med machine learning, AI og andre spændende initiativer. Her ser vi det som en forudsætning, at vi har effektive dataprocesser og datastrømme, hvilket i høj grad kommer fra solid master data.

 

Ansvar og opgaver

 

Som Master Data Manager vil du være ansvarlig for at understøtte Systematics ambition om at blive en datadrevet organisation. Du vil fungere som ambassadør for udbredelsen, anvendelsen og værdien af effektive dataprocesser. Ud over at designe og implementere processer og politikker for master data på tværs af organisationen, vil du deltage som dataekspert på forskellige interne projekter. Systematic har en ambitiøs vækststrategi, så din rolle som Master Data Manager vil være væsentlig ved f.eks. opstart og brug af nye it-systemer. Vores øgede fokus på Master Data Governance betyder, at du som Master Data Manager vil få høj grad af indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af hele Data Management-området fremadrettet.

 

Din hverdag vil i varieret omfang bestå af:

  • At etablere det fremtidige Master Data Governance-setup i Systematic
  • At støtte de forskellige forretningsenheder i implementeringen af data for nye forretningsfunktionaliteter
  • At vise vejen for arbejdet med udtræk, analyse, rensning og migrering af data
  • At facilitere oprettelse og vedligeholdelse af master data i forskellige ERP- og CRM-systemer
  • At tilbyde master data-support til forretnings- og it-initiativer for at optimere brugen af data i forretningsprocesser
  • Proaktivt at identificere områder, hvor der er brug for at køre forbedringsinitiativer

 

Foretrukne kompetencer

 

  • Du har +5 års erfaring inden for Master Data Management, f.eks. som Master Data Specialist eller master data-konsulent/projektleder.
  • Du sætter en ære i at opbygge velfungerende dataprocesser, og du kan forklare vigtigheden og værdien af Data Management til dine kollegaer på tværs af funktioner.
  • Det er naturligt for dig at tage ansvar for fremdrift, og du trives med både at tænke strategisk og at have fingrene i "mulden".
  • Du motiveres af at designe og strukturere processer og politikker fra bunden.
  • Du handler ud fra et solidt rammeværktøj (framework) inden for master data.
  • Du har en god forståelse for en virksomheds applikationslandskab og datastrømme omkring kernesystemer som ERP, CRM og evt. finansiel konsolidering.
  • Du har erfaring med data warehouse/BI – gerne Power BI.
  • Det er derudover en stor fordel, hvis du har kendskab til softwarebranchen.

 

Minimumkvalifikationer

 

  • Du har en relevant uddannelse, f.eks. inden for informationsvidenskab, data management, business intelligence eller it.
  • Du har erfaring med at opbygge Master Data Management-processer og -politikker fra en anden virksomhed.
  • Du taler og skriver flydende engelsk og trives i et internationalt miljø.
  • Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på https://systematic.com/en-gb/careers/security-clearance/

 

Praktisk information

 

  • Du kan forvente op til 5 rejsedage om året.
  • Vi vurderer ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.
  • Hvis du har spørgsmål om stillingen, kan du kontakte os på tlf. +45 89 43 20 00 og spørge efter Kim René Vittrup, Senior Manager, Reporting & Insights.
  • Hvis du vil vide mere om vores rekrutteringsproces, og hvad vi sætter pris på i en ansøgning og et CV, så læs mere her: https://systematic.com/en-gb/careers/how-to-apply/

 

 

 

Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 1.200 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 11 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er mere end en million brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.