Del dette job

 

 

Systematic - IT Solutions for critical decision making in demanding situationsSystematic - IT Solutions for critical decision making in demanding situations

Vil du prøve kræfter som studenterprogrammør?

 

Aarhus, Danmark.

 

Om stillingen

 

Er du passioneret for at udvikle og levere værdifulde softwareløsninger, der er med til at forbedre hverdagen for vores kunder, som bl.a. arbejder i sundhedssektoren, Forsvaret og med bæredygtig vindenergi? Og er du i gang med din kandidatgrad i Datalogi, Computer Science, softwareudvikling eller lignende? Så grib muligheden for at få en spændende start på din karriere på Systematics hovedkontor i Aarhus! Vi ser stor værdi i studerende og vil sætte pris på den enorme faglige viden og det drive for software, som vi med sikkerhed kan sige, at du kan bidrage med fra første dag.

I Systematic tror vi på, at software – bygget rigtigt og brugt professionelt – kan være med til at skabe en bedre tilværelse og et bedre samfund for alle. Den software, du kommer til at udvikle, vil, uanset projekt, bidrage til at fjerne kompleksitet og øge effektiviteten for vores kunder. Du vil altså udvikle brugervenlig, enkel og intelligent software.

I Systematic har vi en travl hverdag, men vi har det sjovt, og din læring og trivsel er vigtig for os. Vi vil fra første dag klæde dig godt på til hverdagen i jobbet samt sikre, at du får de kurser, værktøjer og den faglige sparring og feedback, du har brug for. Du vil ligeledes få tilknyttet en mentor, som kan støtte og sparre med dig. I dit kommende team er det en kerneværdi, at I hjælper hinanden, så du vil på denne måde altid være sikker på at kunne få to sæt øjne på din kode.

 

Lige nu tilbyder Systematic dig muligheden for at tage det næste udviklingsskridt i din karriere. Med trygge rammer i et teknisk dygtigt softwarehus vil du have fuld mulighed for, i samarbejde med dit kommende team, at kunne tage styringen for den udvikling, du ønsker.

 

Du bør altså søge jobbet, hvis du:

  • vil have et udviklende studiejob, hvor udviklingen foregår i dit projektteam. Det består typisk af 6-8 udviklere med tilknyttede arkitekter, user experience-designere og test managere.
  • glæder dig til at arbejde med agile arbejdsmetoder, feature-drevet udvikling, samarbejde med andre udviklere og deltage i beslutninger om arkitektur.
  • trives med ansvar, indflydelse, frihed og mulighed for at udvikle dig sammen med engagerede kolleger.

 

Foretrukne kompetencer

 

  • Du har mulighed for at arbejde med en bred vifte af teknologiske løsninger og metoder, men det vil være en fordel, hvis du er skarp i nogle af følgende teknologier:
    • Java EE eller .NET (C#), Groovy, Scala – her vil især erfaring med Java være en fordel
    • HTML, CSS, JavaScript (Angular/AngularJS, JQuery)
    • SOAP, REST, HTTP, SSL/TLS, TCP/IP
    • XML, XSD, XSLTpunkt
    • JPA, SQL (MSSQL, GraphQL, MySQL, Oracle, Postgres)
    • Docker
    • Kubernetes
    • Objektorienteret design og design patterns
    • Test-drivet udvikling, profilering, optimering
    • Continuous integration and deployment, scripting
    • Windows- eller Linux-operativsystemer.

 

Minimumkvalifikationer

 

  • Du er gerne kandidatstuderende på Datalogi, Computer Engineering eller lignende, og brænder for at bruge og udvikle dine teknologiske kompetencer – vi ser gerne, at du er i slutningen af dit studie.
  • Du er god til at samarbejde, og du bidrager positivt til teamdynamikken.
  • Du er ambitiøs og har lyst og evner til kontinuerligt at forbedre og udvikle dig selv til at blive en selvkørende teamplayer.
  • Du arbejder systematisk 😊 og har altid fokus på detaljen. Det er kvaliteten af dit arbejde, der driver dig, og du sætter en ære i at forstå komplekse løsninger og kundens udfordringer.
  • Du taler og skriver flydende engelsk, og du er klar på at arbejde i et internationalt softwarehus.
  • Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på https://systematic.com/en-gb/careers/security-clearance/

 

Praktisk information

 

  • Stillingen vil i udgangspunktet være 10-15 timer om ugen. Der vil dog være fleksibilitet i jobbet i forhold til dine studiemæssige forpligtelser. 
  • Systematic er en arbejdsplads, som favner bredt inden for it-løsninger til mange samfundsessentielle projekter, og derfor vil du arbejde sammen med mange kompetente kolleger, som kan sikre dig kontinuerlig faglig sparring.
  • Internt arbejder vi med CMMI og de mange aspekter af Lean, Scrum og ITIL. Dette sikrer også, at vi altid kan fokusere på både din professionelle og personlige udvikling, bl.a. gennem en række af spændende og aktuelle kurser.
  • Derudover er vi en meget social arbejdsplads, hvor der ofte vil blive arrangeret sociale events, og der vil selvfølgelig være en grundig onboardingproces med introduktion til både vores forretningsenheder, projekter og processer.
  • Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte os på tlf. +45 89 43 20 00 og spørge efter Sofie Heiner Nielsen, Talent Aqusition Specialist.
  • Vi vil behandle ansøgninger løbende, da vi er på udkig efter flere nyuddannede talenter til vores dygtige teams. Vi ser frem til at høre fra dig.

 

 

 

Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 1.200 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 11 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er mere end en million brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.