Apply now »

 

 

Systematic - IT Solutions for critical decision making in demanding situationsSystematic - IT Solutions for critical decision making in demanding situations

 

Husassistent på 32 timer – bliv en del af vores team i Aarhus

 


Trives du med at skabe orden og rene omgivelser – og sætter du en ære i at levere høj kvalitet hver dag? Så er det måske dig, vi leder efter.

 

Om stillingen
Som husassistent bliver du en vigtig del af et engageret team, der i tæt samarbejde skaber velfungerende rammer på vores kontor i Aarhus. Sammen sørger vi for, at vores kontorer, mødelokaler og fællesarealer altid fremstår indbydende og velholdte. Du samarbejder også med kolleger i køkkenet, receptionen og Facility, og din indsats er både synlig og værdsat på tværs af organisationen.


Der er tale om en fast stilling, med opstart i august, og vi søger dig, som ønsker at blive en del af teamet på længere sigt. Stillingen er på 32 timer om ugen med arbejdstider:

  • Mandag–torsdag: kl. 06:00–13:00
  • Fredag: kl. 06:00–12:00


Din hverdag vil primært bestå af rengøringsopgaver (ca. 90 %), suppleret med praktiske opgaver i huset (ca. 10 %). Dine opgaver vil bl.a. være:

 

  • Rengøring af kontorer, mødelokaler, fællesarealer, trapper, elevatorer, toiletter og kantine
  • Servicering af mødelokaler, herunder forplejning, frugtordning og kaffeautomater
  • Let servering ved interne arrangementer (efter aftale og interesse)
  • Praktiske ad hoc-opgaver rundt i huset

 

Om teamet
Du bliver en del af et selvstændigt og samarbejdende team på ni kollegaer, hvor vi løfter i flok og tager ansvar for den samlede kvalitet. Vi har en uformel og respektfuld omgangstone med plads til humor, forskellighed og sparring i hverdagen. Vi arbejder tæt sammen – og vi passer på hinanden.

 

Er du vores nye kollega?
Du behøver ikke have mange års erfaring – det vigtigste er din indstilling og tilgang til arbejdet.

 

Vi forestiller os, at du:

 

  • Er stabil, møder ind med et smil og motiveres af at levere et godt stykke arbejde
  • Har en naturlig sans for orden og hygiejne og et godt øje for detaljer
  • Tager ansvar og er fleksibel – også når der opstår opgaver uden for dagsplanen
  • Trives med fysisk arbejde, herunder trapper og lejlighedsvise løft
  • Er interesseret i en fast rolle og et langvarigt samarbejde
  • Du kommunikerer godt med dit team og med kolleger rundt i huset. Du taler og forstår dansk, og det er en fordel, hvis du også har basale engelskkundskaber.

 

Praktisk information
Vi sørger for din arbejdsuniform, som består af sorte bukser, skridsikre sko samt polo- og langærmede trøjer.

 

Da vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, skal du kunne fremvise en ren straffeattest og have boet i et EU/NATO-land inden for de seneste syv år. Du kan læse mere her. 

 

Velkommen til Systematic Aarhus
Hos os bliver du en del af et aktivt arbejdsmiljø med mange sociale og faglige tilbud. Vores medarbejderklub arrangerer hvert år omkring 100 arrangementer, og på kontoret finder du blandt andet også fysioterapeut-ledet massage, frisør, sportsforeninger og vores egen padel bane. Vores kantine tilbyder hver dag et varieret udvalg af sunde og velsmagende retter.

 

Interesseret? Send os en ansøgning
Vi vurderer ansøgninger løbende. Klik på Apply Now og send os dit CV og ansøgning. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Christina Haumann Andersen, Manager for House-teamet.

Camilla Albring Desktop Camilla Albring Mobile

Get in touch!

Camilla Albring

Talent Acquisition Consultant

LinkedIn Icon phoneicon

Location: 

Aarhus C, DK, 8000

Business Unit:  Global Business Services
Division:  Office Operations & Facility

Apply now »